Det er blevet den 30 september 2013, og jeg vil gøre et forsøg på at vække Saab'en til live efter 34 års stilstand. Faktisk gik det meget let. Jeg rensede karburatoren, skyllede køler og kølesystem på motoren godt igennem, med masser af vand. Så var det batteriet på og derefter monterede jeg en lille flaske med benzin, direkte til karburatoren, hev i starteren, og den startede kort efter og gik stille og roligt i tomgang, som havde den været startet i går. Godt nok med en del mere olierøg end den normalt vil / skal gøre, men det fortog sig kort efter.

Herunder er en lille film som det så ud. Min nabo kom løbende med kameraet da han så røgen :-)