Jeg har ikke fået lavet noget på bilen i laaang tid, og nu er der blevet december 2015.
Motorrummet er tømt og rengjort og nu er det blevet tid til lakering. Grundmalingen blivet sprøjtet på og alt ser ud til at være i skønneste orden. Lige indtil jeg vender tilbage for at besigtige resultatet. Der går det til min skræk for mig at den gamle lak ikke har kunnet arbejde sammen med den nye grundmaling, og resultatet er at malingen krakkelerer. Alle steder hvor der er rester af den gamle lak er det krakkeleret i en grad så der er kun en ting at gøre, og det er at slibe hele lortet af igen.
Der sker nu det at Saab'en er i "bad standing" indtil juni måned 2016. Jeg får ikke rigtig taget mig sammen til at komme videre.
Jeg gør mig mange overvejelser om hvordan jeg får fjernet både den nye krakkelerede grundmaling samt den gamle originale maling, og det ude at sandblæse. Resultatet bliver at jeg i samråd med min autolakerer, sliber det hele en gang til og maler med vandbaseret autolak.
Men nu, fredag den 24/6 2016 får jeg endelig grundmalet motorrummet, og det bliver faktisk ret godt.

Motorrummet klargjort til vandbaseret grundmaling.
Og her er resultatet.
Og så til sidst lidt grønt.