Efter en lille pause på trekvart år blev der endelig tid til at rode lidt med Saab'en igen. Jeg har lavet mig en simpel "buk" så jeg kan rulle den om på siden. Det er en langt mere behagelig stilling end at ligge på ryggen under bilen :-)


Til at begynde med var det ikke min plan at skifte udpresningen som sidder midt i bunden, men den viste sig at være ringere end jeg først antog, så derfor måtte jeg i gang med at fabrikere en ny.