Højre inderskærm.

På et tidspunkt bemærkede jeg at der var nogle buler i en af presningerne på min røde 92A, og kunne ikke rigtig finde ud af hvor de stammede fra. Jeg tjekkede så med den sorte lidt senere model jeg har, og så at man havde ændret presningen så den var mere flad i det nederste stykke. Hvorfor man har gjort det er jeg ikke sikker på, men det kunne se ud som om at det giver lidt mere plads hvis man skal skifte støddæmper, men jeg er som sagt ikke sikker.
På nederste billede ses det tydeligt at presningen er gjort flad på det nederste stykke.